Hej friske færø-farere
Så er de sidste brikker ved at falde på plads, så vi kan komme af sted på vores livs sommerlejr til Færøerne.
Her følger vigtige informationer,
Ændret afgangstidspunkt!
Vi har fået nogle rigtig gode (læs billige) billetter på hånden hos Atlantic Airways. Der er imidlertid den ændring i forhold til den oprindelige plan, at afrejsen er tidligt om morgenen fredag d. 19. juli i stedet for som først planlagt lørdag d. 20. juli. Ændringen skyldes at fredagsafgangen er mindst 600 kr. billigere pr billet.
Vi håber ikke dette vil betyde, at der er mange, der springer fra pga. af anden ferie. Hjemkomsten er fortsat lørdag d. 27. så turen bliver én hel dag længere og samtidig noget billigere.
Nu skal tilmelde jer endeligt og betale første rate af turen.
Mandag d. 3. juni er sidste chance for endelig og bindende tilmelding til turen. Samtidig skal I betale 1. rate á kr. 2800, som anvendes til at betale flybilletterne. Tilmeld jer her på Blushøjsspejdernes hjemmeside og betal online. Skriv dit navn på tilmeldingen som det står i dit pas. Ellers gælder fly billetten ikke. Gyldigt pas skal medbringes. Husk: Børn skal have eget pas.
2. Rate
Vi har modtaget nogle få fondsmidler og tjener forhåbentligt en del på parkeringsvagttjansen på Dragørmarkede. I har vel meldt jer til en vagt på http://www.doodle.com/ihquzwr8t8c27x25
Men for at være helt sikker på, at der er penge til kost og logi og transport skal I indbetale en 2. rate til turen på 2000 kr. senest d. 1. juli. Hvis der er et væsentligt overskud af disse midler efter turen bliver pengene fordelt til deltagerne.
Afbud
Sidste mulighed for afbud efter 1. rate er betalt, er 17. juni. Det vil koste kr. 200. Efter 18. juni refunderes kun halvdelen af billetprisen.
Tidspunkter og program for turen
Afgang
RC 451 19. juli 2013 Kastrup – Vágar - afgang kl. 07:00 – ankomst kl. 08:10
Hjemkomst
RC 456 27. juli 2013 Vágar – Kastrup - afgang kl. 20:45 – ankomst kl. 23:50
Program, pakkeliste og lejrbog uddeles enten på sidste møde inden sommerferien eller sendes ud på mail senest d. 1. juli.
Spørgsmål
I kan kontakte Jogvan eller Lise hvis I har spørgsmål. Men der kommer som sagt mere information senest 1. juli.