Sagnet om Sct. Georg fortæller, hvordan han frelste et kongerige fra en drage. Kongen havde udlovet prinsessen og det halve kongerige som belønning, men Sct. Georg takkede pænt nej - det var hans pligt, fordi han kunne. Derfor er Sct. Georg spejdernes skytshelgen.
Som det er tradition i Mikkel Skov Gruppe, fejrer vi Sct. Georgsdag, i år ske det d. 27. april, og som traditionen byder skal vi på løb i Kongelunden.
Senere holder vi en parade, hvor det årerts Sct. Georgs budskab oplæses, og hvor der vil blive taget gruppefoto og uddelt årsmærker.
Endelig slutter vi af med at tage afsked/byde velkommen til dem, der skal rykke op.
Arrangementet starter og slutter i Kongelunden, dvs. I skal selv sørge for transport. Vi anbefaler, at I slår jer sammen i grupper med de forældre, der har mulighed for at køre.
Vi mødes: Onsdag d. 27. april kl. 18.00 ved mindestenen i Kongelunden(parkeringspladsen).
og slutter kl. 20.30 samme sted. Påklædning: Uniform.
Vi håber at se alle til denne hyggelige aften i den forårsgrønne Kongelund. Men er du forhindret, så meld afbud til din leder.
Med spejderhilsen
Lederne i MIkkel Skov