Kalender

Sommerlejr for juniorer og troppen

Dato: 
Lør, 30/07/2016 - 09:00 - Lør, 06/08/2016 - 17:00

 

Har du mod på en anderledes sommerlejr?

Ja? På Thurøbund Spejdercenter tilbydes helt unikke spejderoplevelser, og fordi centret er specialiseret i sejlads, udfordres spejderne på en anderledes måde.

Aktiviteterne er tilrettelagt så hverken spejdere eller ledere behøver at have kendskab til at sejle i forvejen. I dagens to sejladsperioder står instruktørerne for at instruere i sikker sejlads, så spejderne får rig mulighed for at komme på vandet i optimistjoller, robåde, kanoer eller sejlbåde. 

Udover sejladsaktiviteter er der mulighed for en række af naturaktiviteter, udflugter og almindeligt lejrliv. På en sommerlejr på Thurøbund Spejdercenter får I nye spejderkontakter rundt om i det ganske land - og I kan også få lært, hvordan man kysser en vandmand.

BLUSHØJSPEJDERNE har i år valgt, at juniorer og tropsspejdere tilbydes sommerlejr på Thurøbund Spejdercenter. Flere ledere har været på Thurø før og har kun gode erfaringer med dette fantastiske sted. Vi arbejder i øjeblikket på et lejrprogram, men de grundlæggende ting er på plads: Vi har booket os ind, regnet på transporten (tog fra Tårnby Station) og lagt et mad-budget. Dermed bliver den samlede pris for lejren DKK 1.500,- pr. næse.

TILMELDING foregår her på siden.

Med spejderhilsen
Junior- og tropslederne