Lejrinformationer er nu tilgængelige - se det vedhæftede PDF-dokument.
Bornholm 2010
Tropssommerlejr 24-31/7
Allerede nu skal vi til at tænke på årets sommerlejr, der for troppen er i uge 30. Det er planlagt ud fra det spørgeskema der har været delt ud, og resulterer i at vi tager til Bornholm i slutningen af sommerferien.
Da vi skal med toget, og skal have pladser reserveret, skal vi bruge en tilmelding så hurtigt som muligt. Tilmelder du dig efter d. 10/6 kan du risikere selv at skulle finde derover.
Bornholm er jo Østers-øens perle med masser af natur, kultur og kukur (eller er det bornholmerur?)
Vi skal bo på en lejrplads, små 4 km. Fra den verdensberømte badestrand ved Dueodde, og har selv kun 400 meter til en badestrand af næsten lige så god kvalitet.
For dem der vil kigge på kort, kan man se efter Pedersker, Østre Sømarken. Og det er ikke fordi vi skal bo i en sump – det er tør sandjord.
Skulle der være nogen af jer der RIGTIG kommer her fra Dragør, så kan i nok nogle ord af den gamle Dragørdialekt, som minder meget om den rigtige Bornholmske dialekt, og så kan man jo også øve sig i det.
Vi tager, vores cykler med. Dels fordi vi så har nemmere ved at komme rundt derovre, dels fordi vi så kan tage på en cykelhejk rundt på Bornholm. Det er planen at finde en hejkplads oppe i nærheden af Hammershus slotsruin, og så skal I prøve at klare den tur uden ”voksne” ledere (mig).
Har du ikke mulighed for at tage din cykel med, KAN vi leje derovre, men det er temmelig dyrt (3 dages leje modsvarer prisen for at få cyklen med derover). Kontakt mig hvis det er et problem – så finder vi ud af noget.
Lad os tage de praktiske informationer:
Afgang: Indtil videre lørdag d. 24. juni kl. 10:00 fra hovedbanegården. Det KAN ske at vi cykler derind, eller at tidspunktet ændres - men regn med ovenstående.
Hjemkomst: Er ligeledes lidt usikkert, men regn med hytten lørdag d. 31 juli henad 18.00 tiden (mon ikke man så cykler direkte hjem)
Prisen: Kr. 750,- Dækker alt (transport, overnatning, mad og punkterede cykler) undtagen lommepenge.
Medbring specielt: Cykel, cykeltasker, cykellygter, solcreme. En generel pakkeliste kommer i deltagerbrevet, der sendes ud i starten af Juli måned til dem der er tilmeldt.
Vi kunne muligvis bruge en cykeltrailer til grej og mad, så ved I hvor vi kan låne en, hører jeg gerne nærmere.
Vi holder et pakkemøde torsdag d. 22 juli kl. 19.00, hvor vi skal prøve at fordele vores grej. Kan du ikke den dag, er det selvfølgelig ærgerligt, men så husk at efterlad lidt plads til et telt eller lignende.
Spørgsmål besvares af mig på OleM@mikkelskov.dk eller 32843890. Vi ses - Ole
_____________________________________________________________________________________
Tilmeldingen afleveres enten pr. mail, telefon eller i hytten på næste møde. Seneste tilmelding er d. 27. juni. Der har i ferie, så det er smartest at aflevere tilmeldingen allerede på næste møde – d. 19.
Jeg skal med til Bornholm:__________________ ← (det er dit navn der skal stå der)
Bemærkninger (evt. brug af medicin SKAL oplyses)__________________________________________
Pengene afleveres med denne tilmelding [ ]
Pengene trækkes via PBS [ ] (Kræver at kontingent er tilmeldt PBS)